Fredag d. 25. april 2025 i Fredericia
2 pladser tilbage..
Drømmer du om at skabe din egen unikke garderobe..
Tag med på et inspirerende og kreativt sykursus, hvor du kan vælge mellem de populære KARTÓ-snitmønstre! Uanset om du drømmer om at sy en elegant bluse, en smuk kjole, en stilfuld nederdel, et par perfekte løse bukser eller en vendbar jakke, er dette kurset for dig. På kurset får du hjælp med tilretning af den valgte model, så den passer til dig.
Det er muligt at købe stof hos os, men du er også meget velkommen til at medbringe dit eget stof.
Det ender med et personligt snitmønster..
På kurset hjælper jeg dig med at tilpasse dit snitmønster, så du får et personligt tilpasset mønster med hjem. Dette vil gøre det nemmere for dig at arbejde videre fremover.
Det får du:
- 7 timer professionel undervisning.
- Et KARTÓ snitmønster til den model du ønsker, at sy på kursusdagen.
- Professionel hjælp til tilretning, så dit tøj passer dig perfekt.
- En hyggelig dag med andre kreative sjæle, fyldt med inspiration og læring.
- Vejledning om korrekt materiale valg.
- Trin-for-trin vejledning, uanset om du er nybegynder eller øvet.
- Video syvejledning.
- Frokost - Sandwich og kolde drikke.
- Eftermiddag - kaffe, te og kage.
Gør din drøm til virkelighed – og tag hjem med et færdigt eller næsten færdigt projekt, du stolt kan vise frem!
Sådan forløber dagen
Vi starter dagen kl. 10.00 med introduktion til dagen, samt udlevering af det valgte snitmønster i den valgte størrelse.
Så klipper, hygger og syer vi på livet løs. Snakker om syteknikker og valg af gode materialer.
Vi spiser frokost ca. kl 13:00
Derefter syer vi og tilretter på livet løs til der er kaffe og kage.
Vi slutter dagen ca. kl 17:00.
Prisen for denne skønne dag er 999 kr.
Max 6 deltagere.
Tilmelding er bindende...
Du skal selv medbringe...
Din symaskine/ symaskiner
Stofsaks, papirsaks, målebånd og knappenåle mm.
Velkomstmail.
Efter tilmelding modtager du en velkomstmail med praktiske oplysninger.
VIGTIG BESKED... Under fragt skal du vælge Sykursus for at undgå fragt på din bestilling.