Dette smukke stof fra Light & Lush har et stort, kunstnerisk blomsterprint i de fineste akvarelfarver. Printet kombinerer klare blå nuancer med rosa, lilla, koral og bløde lyse toner, som giver stoffet et feminint og eksklusivt udtryk.
Stoffet er vævet i 100% viscose og har et let, blødt fald, der gør det særligt velegnet til modeller med bevægelse og et feminint udtryk. Det store print kommer flot til sin ret i enkle snit, hvor blomsterne og farverne får lov til at være i fokus.
Velegnet til:
Bluser, kjoler, toppe, sommerlige sæt og lette modeller med flot fald.
Bredde: 145 cm
Materiale: 100% viscose, vævet
Vægt: 150 g/m²
Sy inspiration
Den lange kjolen på billedet kan du sy med udgangspunkt i Lisa-kjolen – blot med få ændringer:
• Udring halsudskæringen, så den passer til det look, du ønsker.
• Tilpas længden til den længde, du bedst kan lide.
• Gør ærmegabet lidt mindre, når du syr kjolen uden ærmer.
En enkel måde at skabe din egen sommerudgave af Lisa-kjolen på.
Stofforbrug til en lang Lisa kjole
Til den lange Lisa kjole bruger du som udgangspunkt længden på forstykket plus bredden på flæsen to gange.
Flæsen klippes 31 cm bred inkl. sømrum.
I de største størrelser skal du beregne to længder af forstykket, da der her bruges lidt mere stof til kjolens vidde.